Less stuff, more people

Forleden havde jeg min far på besøg, netop hjemvendt fra en længere rejse i udlandet. Fordi han rejser meget, og ofte har meget tid på hotelværelser der skal forbruges, er han lidt af en net-haj. Ofte sender han links til spændende sider, nye opfindelser og hvad han ellers falder over, der kunne interessere mig. Egentlig tror jeg han ved mere end mig om nettet. Men igår fortalte han om, hvordan man kan have adgang til nærmest alt musik, uden at gøre noget ulovligt. Lyder det usandsynligt, lidt ikke? Men her kommer forklaringen. Der findes en hjemmeside, hvor man opretter en konto, og så laver sin egen playliste, ud fra alt det musik der findes på siden. Du køber det ikke, downloader det heller ikke, men henter kun måske de første 10% af nummeret. Når du så vil høre et givent nummer, bruger siden de første 10% som 'ledetråd' og henter resten af nummeret løbende og 'sender' så det, der er afspillet retur igen. På denne måde har man aldrig hele nummeret liggende på ens computer, og dermed er det ikke ulovligt. Samtidig behøver man ikke købe musikken, men bare have de første 10 sek. liggende så siden kan finde frem til resten af nummeret. Det er da smart!!! Og det fik mig til at tænke på noget jeg lige har læst, 'just nedd to know how and where to find it when we need it' (John Thackara, 'In the Bubble'). Og det er det her et virkelig godt eksempel på! På den måde behøver vi måske ikke producere så meget stuff, men bare vide hvor det vi skal bruge findes! Det er ikke sikkert kunstnerne tjener helt så meget som tidligere, når fildelingen på denne måde lovliggøres, men det skaber også nye muligheder og markedsføringspotentialer. Alle er potentielle brugere og udbydere, og det centrale er videndelingen, ikke at eje den. Det samme gælder denne hjemmeside med musik.